Fritid

Jeg havde egentligt planlagt alt jeg aldrig ville skrive noget politisk i min blog, men op til et relativt kedeligt kommunal og regionsvalg, er det nok ikke noget der kan få sindene i kog.

Jeg skal ned og stemme om nogen timer, og har stadig ikke 100% besluttet hvad det bliver endnu. Er du også i tvivl, kan jeg da anbefale at tage et kig på dr.dks hjemmeside. Der kan du blandt andet tage en test på hvem du er mest enig i.

Jeg svarede næsten det samme til alle spørgsmål, og det vidste sig at de personer jeg var mest enig i var radikale venstre og venstre folk. Jeg tror dog ikke man kan bruge testen til så meget, men det er sjovt at se hvad andre politikere har svaret til den. Blandt andet er der en sammenligning mellem Louise Gade og Nicolai Wammen. De svarer også næsten det samme hele vejen igennem. Som i alle valgkampe svarer de at de er enige i alle forbedringerne, og helt ueninge i de ting der koster penge.

Generelt syntes jeg faktisk det er svært at finde ud af hvad politikerne mener op til dette valg. Min personlige holdning er, at alle politikere burde have en blog, hvor de kunne ytre deres meninger om alle relevante ting. Det er der heldigvis også efterhånden en del lokal politikere der har.

Personligt vil jeg gerne have politikere der vil forbedre ingeniør uddannelserne Jeg mener det er essentielt for en region(og et land) at have højtuddannede ingeniører, men det har der ikke været så meget om i valgkampen

Ikke overraskende er jeg også meget enig i hvad Rune Engelbreth siger. Stort set alt hvad han siger er jeg ening i. Grunden til at det nok ikke bliver ham alligevel, er det han ikke siger, da han undlader at forklare hvordan erhverslivet og uddannelserne skal forbedres. Måske syntes han ikke de trænger til forbedringer. Men alt i alt syntes jeg han er en meget fornuftig fyr, med meget karisma. Jeg vil overveje at købe og læse en af hans bøger istedet for at stemme på ham tror jeg.

Line og jeg begiver os egentligt sjældent ud at spise, men i fredags var en undtagelse. Da vi ikke er så tit ude at spise, syntes jeg ofte det er svært at vælge en restaurant. I princippet vil jeg altid helst på Jensens bøfhus. Det ved man jo hvad er.

I går prøvede vi dog noget andet, som var helt fantastisk. Nemlig restaurant soya. De serverede blandt andet det bedste sushi jeg har smagt til dato, samtidig med at det var billigt. Blandt andet 12 stk. sushi blandet med maki & nigiri til 120 kr. Derudover kunne man også få en 4 retters menu til 148, som også indeholdt 4 stk. sushi. Resten af deres mad, er tilberedt på klassisk kinesisk stil, som jeg har oplevet det på mine rejser i Kina. Det er egentligt den restaurant jeg har været på, som laver det bedste kinesiske mad, til trods for, at det er en japansk restaurant. Da jeg var ude og forhøre mig bagefter viste det sig også, at kokkene vist nok var fra Kina.

Kort fortalt, en god restaurant, med en høj kvalitet, til billige penge.

Dette indlæg er sådan set bare ment som et forslag. Hvis du skal ud og spise i Århus by night, så tag på restaurant soya. Du vil ikke fortryde det

I forbindelse med Tjæreborgskoles 50 års jubilæumsfest i lørdags, var jeg til reunion fest med min gamle folkeskole klasse. Det var en kæmpefest, med i alt 1085 personer tilmeldt.
Som det også var tilfældet, dengang jeg selv gik i skole, var det Flemming Nielsen der havde trukket det store læs med forberedelserne.

Continue reading "Reunion fest i folkeskolen" »

Da Line jo er i Kina, prøver jeg for tiden at finde nogen interessante ting at tage mig til. Sidste fredag var jeg så til pokeraften, med nogen af de fede knægte i rødt og hvidt, samt andre godtfolk fra skjoldhøj kollegiet.

Jeg har ikke rigtigt spillet om store penge siden jeg sidst boede derude selv, og dengang spillede vi altid 7 card stud, deuces are wild. Heldigvis spiller jeg texas hold’em no limit med min familie, hver gang jeg er hjemme på familie besøg, så det var ok at det var det vi skulle spille den aften.

Vi var hele tiden mellem 8 og 10 spillere, hvert spil kostede mellem 30 og 50 kr. at være med i, og vi spillede vist 5 spil i alt, så for mig var det den helt store pengepung der skulle frem.

Det var virkelig nogen skræmmende folk jeg spillede med, da poker jo er blevet meget populært på det sidste, spillede de åbenbart alle sammen ca. en gang om ugen over på skjoldhøj bar. De havde derfor også alle et tilnavn/mellemnavn, som f.eks. Gus eller junker. Jeg ville også gerne have startet med et tilnavn, men jeg fik at vide at sådan noget får man ikke, det skal man gøre sig fortjent til

Det hele startede da også meget godt. Første spil røg jeg direkte i finalen med Anders. Vi startede i finalen med lige mange penge. Da blinds blev rigtigt høje, begyndte han dog at købe puljen konstant, og jeg kom lidt i krise. Jeg spillede derfor all in de næste fem hænder, og vandt. Pga. af de store blinds tippede det puljen i mit favør. Anders var ved at blive lettere irriteret. Han skulle bare have kaldt en all in og vundet, så havde han vundet første spil. Jeg vidste derfor at den ikke ville gå igen, og besluttede mig for at tage den med ro de næste par hænder.

I min næste hånd fik jeg dog 2 esser, aka bullets. Jeg vidste da, at det ville blive et all in spil om sejren, med mig som kæmpe favorit. Jeg kaldte all in for 6 gang i streg, og han gik med. Han havde konge og dame i klør, så det var også en god hånd. Da de første 4 kort var vendt havde jeg to par. Han havde stadig ikke noget, men en chance for en flush, hvis det sidste kort der blev vendt var en klør, og det var det Heldigvis var det også et es, så jeg fik fuldthus med esser højest, og første sejr var hjemme

Jeg husker ikke resten af spillende i detaljer, da vi fik rimelig mange øl ved siden af, men jeg vandt da et spil til, hvilket samlet sikrede mig en betragtelig sum penge.
Resten af aftenen fortsatte som normalt på skjoldhøj, med bordfodbold og terningespil til den lyse morgen, og en taxa hjem, da solen stod op.

Hvad der blev af mine vinder penge ved jeg egentlig ikke, men da jeg næste morgen ville købe en krasser og en cola, inden vores ugentlige fodboldkamp, havde jeg kun en 20’er tilbage....
Om ikke andet, så gav det da en gratis tur i byen, samt tilnavnet fearless
Rimelig plat historie. Jeg ved det.

Det er ved at være nogen dage siden nu, men på Årets varmeste dag cyklede Line og jeg til Engesvang, over Ry og Silkeborg. Det er ved at være noget tid siden nu, men endelig har jeg fået nogen billeder fremkaldt, så de kommer her. Vi fik desværre først købt en engangs kammera da vi kom til  Ry. Cykelturen til Ry, var ellers noget af det flotteste landskab jeg har set.

Ry lystbådehavn. Den var egentlig meget flot, men man kan ikke se så eget af den. Vi var allerede meget trætte her.	Line på vej op af en af bakkerne omkring himmelbjerget. Det var utroligt smukt, men ikke særligt behageligt at køre på. På grund af grusvej gik det ikke specielt hurtigt op, og man kunne slet ikke køre nedad, da der var fare for at skride.
Så der var brug for en slapper en gang imellem.	Og man skal jo passe på ikke at over anstrenge sig.
Line i udbrud.	Krampe i røvballeren. Jeg ville tage et billede af Line på denne smukke natursti, men pludselig opstod der krampe i min venstre balle, og Line var hurtigt klar med kammeraet.
Pitstop hos Lines veninde Jette, som lige har købt hus i Silkeborg. Vi var der kun i kort tid, men vi nåde at få en kæmpe middag.	Pitstop hos Lines fætter i Funder. Her sidder vi i deres have.
Lines families jord. Her kommer der snart en golfbane	Lines fætter viser stolt hvor Hul 7 kommer til at gå.
Endnu et view ud over den kommende golfbane.	Lines fætter er ved at bygge et hus.
Man kan godt se at de er i familie	På rundtur i huset.
Endelig fremme, og der er heldigvis Touren i TV.

eller noget. Jeg var i hvert fald med min virksomhed Sharktec(I dagens anledning med det meget opfindsomme navn hajerne) til DHL-Stafet i Mindeparken i Århus.

Løbet var en 5 x 5 km stafet, hvor 5 personer skiftes til at løbe 5 km. Det giver en ret god stemning, når man sådan kæmper sammen om at opnå en god tid. Udover det kan man jo også sammenligne tid med dem fra sin virksomhed Jeg havde trods alt noget at revanchere fra virksomhedens sidste aktivitet, hvor jeg jo fik en sidste plads i gokart.

Jeg løb på 26 min, hvilket heldigvis var nok til at slå de andre hajer, selvom det må siges ikke at være en kanon tid. Ruten var også rigtig hård, enten gik det stejlt op, eller stejlt ned.

Der var en rigtig god stemning til løbet, og jeg kan klart anbefale det til alle. Selvom jeg aldrig har hørt om det før, er det åbenbart en rigtig stor begivenhed i Århus. Der var 15.000 deltagere ialt, plus en masse tilskuere, som var der for at nyde stemningen og drikke øl. Heriblandt Henrik fra min klasse, som jeg på mystiske vis løb ind i der nede.

Det er åbenbart et fest mål for mange virksomheder. Næsten alle Århusianske virksomheder jeg har hørt om stillede op. En af dem var TDC, med 800 tilmeldte, hvilket må siges at være ok klaret.

Efter løbet grillede vi, og drak øl. Det havde de andre 15.000 deltagere også besluttet sig for, så det var rigtigt hyggeligt. Det hele sluttede med et kæmpe fyrværkeri. Jeg har egentlig aldrig rigtigt syntes at fyrværkeri var så flot, men det her skilte sig ud, og var rigtigt smukt.

Da alle havde forladt mindeparken, og taget alle deres telte med, stod alle de udleverede fakler over hele mindeparken. Det var utroligt smukt. Jeg ville ønske jeg havde haft et kamera der, så jeg kunne have taget et billede.  

Sidste tirsdag var Line og jeg til Hedensk bryllup hos Steen og Charlotte. Vielsen blev foretaget af en asatro gydje fra fornsidr, og var derfor på mange punkter identisk med et gammelt vikinge bryllup, dog med nogen enkelte wiccanske ritualer indblandet.

Ceremonien foregik ved Kalø slotsruin, og var utrolig smuk.

Herunder et billede af Steen og Charlotte, taget af Charlottes stedfar. Jeg har ikke helt forstået hvordan det er lavet, men det er da virkelig smukt.

Der blev taget en masse billeder til bryllupet, men alle er dog ikke kommet op endnu. Nogen enkelte er dog komet op og kan ses her:

Herunder er der nogen af mig

Dette billede er fra vielsen. I forgrunden ses den asatroiske gydje. Jeg er i baggrunden med elverøre. Det skal måske lige nævnes at temaet til bryllupet var eventyr og fantasy. 

Herunder et billede fra spisningen. Jeg er nederst i højre hjørne

 

Det kan da også nævnes at der til spisningen blev serveret 25 liters hjemmelavet autentisk mjød, samt 25 liters hjemmelavet hyldeblomst vin. Så der er jo ikke noget at sige til, at jeg blev en anelse fuld.

Måske var det alkoholens skyld, måske ikke, men Line holdte også en imponerende spontan tale, midt under spisningen. Jeg vil ikke komme med detaljer om, hvad den handlede om. Man skulle nok have været der.

I uge 30 var Line og jeg på en dejlig tur til Kroatien med hele den pukkelryggede familie. Næsten i hvert fald, Jørgen var ikke med, da han desværre ikke kunne få fri fra arbejde. Udover os selv, var en stor del af Tjæreborg på samme campingplads. Peters kæreste jane havde også hele hendes familie med. I dette indlæg kommer et lille resume af turen, fortalt ved hjælp af nogen af de billeder der blev taget.

Herover: Hele den pukkelryggede familie

Continue reading "Turen til Kroatien" »

På vores tur til Kroatien var der overasaskende næsten ingen køer i Tyskland. Dette ændrede sig dog da vi kom til Østrig, hvor vi måtte holde 4 timer i kø, for at komme igennem en tunnel

Min far var den første til at gå ud og tage et billed, efter det begyndte alle at gå ud og slappe af på motorvejen. Nogen spillede sågar fodbold.	Et kig frem i køen. Her var der stadig 4 timer endnu.	Min far har sniget sig bagud i køen, og er nede og tage et billede af vores bil(Line, Nina, Michael og Claus).
Endelig er vi forbi køen, og vi kan få os nogen forfriskninger på en naturskøn rasteplads i Østrig.	Ahh, det er dejligt	Et sidste billede af køen.

Turen derned tog langtid, dels på grund af køer, og dels på grund af at vi havde valgt at sove i Munchen undervejs. På turen hjem kørte vi hver for sig. For min bils vedkommende tog det kun 18 timer. Dette skyldtes at vi kørte om natten, hvorved vi undgik køer, og kun stoppede for at tanke.

Fra mookidens weblog er jeg blevet gjort opmærksom på at der er noget der hedder google maps. Det er en service google tilbyder, hvor man blandt andet kan se satelitbilleder over hele jordens overflade.

Nogen steder er der mere detalje grad end andre, og jeg må indrømme jeg blev lidt overrasket, da jeg fandt ud af, at man kunne zoome helt ind på min fødeby Tjæreborg, men ikke på Århus.

Klik på billedet for at se et fuldt billede af Tjæreborg. Den blå pil viser mine forældres lysfabrik, og den grønnepil viser deres hjem.

Som overskriften måske antyder, cyklede Line og jeg i går til Silkeborg, så videre til Funder, og til sidst til Engesvang. Ligesom Lines og min planlægning af vores forrige strandtur, faldt valget af dagen for vores cykeltur heller ikke helt så heldigt ud. Vi valgte således den varmeste dag i år(30 grader) til vores cykeltur.

Continue reading "Cykeltur til Silkeborg" »

Efter 5 dage med sol besluttede Line, Mogens, Marie, Frank, Henrik + date, og undertegnede, at lørdag var en god dag at tage på stranden. Det var det ikke. Vi havde ikke siddet på stranden mere end fem minutter, før det lige så stille begyndte at små regne lidt. Det slog os dog ikke ud, og vi blev da også siddende en ½ time endnu, og drak de medbragte forsyninger. Jeg må ærligt indrømme at jeg var rimeligt imponeret over de andres ”coolnes”, da de egentlig alle sammen lignede nogen der var på stranden en varm sommerdag. Regnen blev dog efterhånden kraftigere og kraftigere, og det virkede også rimeligt malplaceret, at vi var de eneste der sad på stranden. Nogen enkelte kondiløbere, og folk der var nede for at lufte deres hund, kiggede dog også mærkeligt på os, når de gik forbi.

Da vi endelig begav os hjem, holdt det naturligvis op med at regne, og solen kom frem. Sådan virker den jo.

Resten af dagen gik med gril og vikingespil(Pigerne mod drengene. Dregnene vandt 3 ud af 3 spil ). Der blev indtaget en del øl under grilningen, og detaljerne fortaber sig i et mærkeligt slør. Det hele endte dog på Irish pop klokken 4 om morgnen, hvor jeg svagt erindrer Frank fortalte mig hvad moralen med filmen Adams æbler var. I den tilstand jeg var i, virkede det som en kæmpe åbenbaring.

Den som kun ser det gode, får det gode.

Det er sikkert rigtigt nok.

Siden jeg var ca. 6 år gammel har jeg brugt den første uge i sommerferien nede på sportspladsen i Tjæreborg, da det er i den periode at den lokale byfest ligger. Efter jeg gik ud af gymnasiet har det dog ændret sig, da de fleste af mine folkeskole venner har fået job osv., og ikke har tid til at drikke sig fulde på hverdage som de siger. Derfor er jeg stoppet lidt med at komme til den de sidste år. Det ændrede sig dog en lille smule i år. Jeg havde egentligt ikke planlagt det helt store, men da jeg skulle spille gadefodbold dernede om onsdagen og lørdagen, og Line og jeg alligevel ikke havde planlagt noget til sankthans, var vi dernede en del dage den første uge i sommerferien. Det blev til en del gril/øl aftner.

En anden ting der har ærget mig lidt de sidste år, er når jeg går en tur igennem gågaden i Esbjerg, er der ikke så mange man kender mere. Jeg syntes at jeg kan mindes, at når jeg gik igennem gågaden i min gymnasium tid, var det næsten svært at se nogen man ikke kendte. Det ændrede sig også lidt i år. På mærkeligste vis mødte jeg pludselig en del jeg kendte, da Line og jeg var inde og shoppe. Vi mødte blandt andet Anders(Som er blevet klippet) og Hanne. De blev da også straks inviteret på grillmad.

Ugen bød også på den traditionsrige gadefodbold turnering. Vi plejer altid at spille godt den første dag, og så gå helt ned om lørdagen(I wonder why). Flere gange har vi slået det hold der vandt finalen om onsdagen, og så se dem gå hele vejen om lørdagen. Det ved jeg dog ikke om var tilfældet i år, da jeg ikke nåde at se finalen, pga jeg skulle til 85års fødselsdag ved Lines familie i Engesvang lige efter vores sidste kamp.

   
  
(Lidt billeder. 1. billed: De 4 drenge på holdet. Michael, Peter, Mads og Mig. 2: Opvarmning. 3: Lidt taktik snak. 4: En træt Michael)

Alt i alt en god første uge i sommerferien med godt vejr, og gamle minder. Jeg regner med den næste del af sommerferien går med arbejde og speciale, inden turen går til Kroatien og Kina.

Efter min eksamen i går, tog Jens Peter, Frank og Jeg, over i botanisk have for at få os nogen øl. Der var utroligt hyggeligt i botanisk have. Vi havde placeret os på bagerste række af et udendørs amfi teater. Nede i centrum var der folk der spillede fodtennis, kroket, frisbee, og flere andre ting. Mens vi sad og nød udsigten og blev solbrændte på den ene side, kom der pludselig en due flyvende hen over teatret. Om den kigge på det samme som os, på os, eller noget helt andet er ikke til at sige. I hvert fald kom den flyvende, og uden nogen grund fløj den direkte ind i den bagerste række på teatret, rullede rundt, og lå og kiggede. Først tænkte vi at den nok bare spillede cool, og sikrede sig at ingen havde set at den havde dummet sig. Efter noget tid tænkte vi dog at den nok var helt gal med duen. Flere begyndte at stoppe op og tjekke, og da vi endelig fik os rejst op, og gået de 2 meter hen til den, kunne vi også se at den var helt gal med dens vinge, da den bare lå krøllet sammen ud til siden. Duen virkede dog stadig meget cool, den så ikke bange ud eller noget, den kigge bare på os en gang imellem, og kiggede ellers så videre rundt i haven efter mere interessante ting.

Det var egentlig en meget god fornemmelse, at så mange mennesker stoppede op for at hjælpe en due. Vi vidste jo egentlig ikke hvad vi skulle gøre. I princippet kunne man sikkert ikke gøre meget mere end at aflive den. En person der kom forbi ringede til en dyrlæge, en anden kondi løber, løb sågar hjem og ringede til falk, og folk var i det hele taget rigtigt tændte på at hjælpe.

Inden noget af hjælpen nåde at komme, besluttede duen sig dog for at den havde slappet af længe nok, og uden videre advarsel fløj den af sted op i et nærtliggende træ.

Vi syntes det var rart nok at den så ikke skulle aflives, og begyndte at finde andre ting vi kunne underholde os selv med, mens vi drak de sidste øl.

Så er vestkystløbet overstået. Det blev desværre en lidt tam affære fra min side, da min ankel stadig er hævet, og jeg derfor ikke kunne løbe. Til gengæld fik jeg lov at holde diverse overtrækstrøjer med mere, fra familiemedlemmer der skulle løbe. Selvom det var træls at stå at kigge på, var det også lidt sjovt at opleve vestkystløbet som tilskuer. Det er første gang jeg har set hvor hurtigt de forreste løber. Det gik rimeligt stærkt da de kom i mål. Det var nu også meget sjovt at se diverse familiemedlemmer komme susende. Jeg må sige at familien var godt repræsenteret, med en masse fætre, kusiner, onkler og mostre. De løb i meget forskellige tider, lige fra fætter Rune med en super tid(Han har lige løbet KBH Maraton), til Kusine Jannie, som lige var kommet hjem fra byen(Hun fik nu en god tid alligevel). Jeg har også lovet at skrive at min far og lillebror Michael løb i stjerne tid Det er hermed gjort

For at revanchere at jeg ikke var med til vestkystløbet, har jeg besluttet mig for at løbe marselis løbet. Det forgår den 28. august 2005 med start kl. 11.00. Ruterne er 6,4 og 12 km. Alle familie medlemmer / venner der læser dette er naturligvis inviteret til en let morgenmad inden, og kaffe bagefter. Skal jeg melde nogen til, kan i jo prøve at kontakte mig, så skal jeg se om jeg kan finde ud af det