Hvis min far han kan...

Den 5/5 kørte mine forældre til Skejby sygehus. Dagen inden var min mors vand gået, og da hun ikke havde fået veer i løbet af natten, skulle vi ind og have sat fødslen i gang. Jeg havde det egentligt meget fint inde i min mors mave, men jeg kunne jo ikke blive der for evigt, så jeg syntes det lød som en god ide.

Min mor med ve måler, hjertemåler og veedrops.

Da min mors vand var gået, og jordemødrene var nødt til at bruge vedrops for at få sat fødslen i gang, betød det at min mor ikke kunne gøre nogen af de ting hun havde planlagt, som at komme i vand, og alle mulige andre ting hun havde lært da vi havde været til yoga som fødsels forberedelse. Det var lidt synd for hende, men hun klarede det nu rigtigt flot alligevel.

Jordemoren Rosa, og sygeplejeresken Liv.

Som du kan se på billedet herover, så havde hun også hjælp af nogen dygtige hjælpere. De var bare rigtigt gode. Blandt andet lod de mig være alene nogen timer med min mor lige efter at jeg var blevet født. Det var rigtigt dejligt lige at lære hende at kende, inden de kom tilbage og hjalp min far med at veje og måle mig.

Endelig ude. Her kan i se mig sammen med min mor og jordemoderen.

Min mor og jeg. Hun er virkelig sød. Jeg håber min far behandler hende med respekt, for det fortjener hun.

Lige efter min fødsel fik vi besøg af hele svigermekanikken. De var rigtigt sjove.

Hele sivgermekanikken

Herunder holder 2 af mine bdsteforældre mig. De virker rimeligt kompetente, og jeg håber de kan lære mig noget i livet, eller noget om livet i de næste par år i mit liv.

Fars far og jeg.

Mors far og jeg.

Selvom jeg lige er blevet født, er der allerede mange ting ved livet som jeg finder rigtigt gode.

Jeg elsker at sove.

Min far syntes jeg er så sød, så han sprang sq op til mig

Efter min fødsel skulle vi til observation, da der på grund af min mors tidlige vandafgang, var risiko for at jeg havde fået nogen infektioner. Det havde jeg dog ikke, og alle lægerne syntes at jeg så super fin ud.

Alt i alt var vi på observationsstue og patienthotel i 5 dage. Her fik vi besøg af en masse mennesker. Det var rigtigt hyggeligt. Herunder er der nogen billeder derfra.

Mette og Jette besøger mig på patienthotellet.

Mor underholder nogen af hendes veninder.

Mange af vores gæster kunne godt tænke sig at holde mig, men nogen gange ville min far ikke slippe mig

Her har min far udfordret mig i kapkravl. Han er dog stadig lidt for hurtig for mig.

Det var så mit første blog indlæg. Jeg kunne sagtens skrive mere, da jeg allerede har oplevet en hel masse, men nu vil jeg ind og se pokalfinale med min far. Han siger Esbjerg banker Randers.