En af de ting, der ikke er blevet nævnt i min lange tavshed på min blog, er nok at jeg har været til ½ marathon med min familie, og på den måde er blevet lidt mere interesseret i at løbe igen.
Det medførte også at jeg var med min far og bror til himmelbjergsløbet her den anden dag. 9,6 KM (jeg tog den korte rute) i et rimeligt kopieret terræn + at det havde regnet hele naten, og regnede hele dagen vi løb, hvilket meførte at det faktisk næsten var umuligt bare at gå nogen af stederne.
Efter ca. 4,5 KM faldt jeg også over en sten, som lå nede under en vandpyt, hvorefter jeg faldt flad på den mudrede jord.
Mærkeligt at sådan noget kan ske, kan man måske spørge sig selv om? Ja, egentlig, men de første 4 KM hvor min føder tit forsvandt helt ned i muderet, var jeg vist lidt mere træt end jeg troede jeg var, så da terrænet begyndte at blive lidt mere medgøreligt, og jeg skulle til at sætte tempoet op, var det åbenbart lidt svære at løfte de gennemsyrede ben op over noget så småt som en lille sten.
Men ellers kan jeg da lige give min varmeste anbefaling. Løbet var godt arrengeret, og en fantastisk smuk natur rundt om himmelbjerget skal man heller ikke kimse af.
Bare det at få lov at løbe op af himmelbjerget efter 9 KM i regn og bakker, er fantastisk i sig selv(Selv om tiden ikke bliver så god).
Jeg skal helt sikkert med næste år igen.