Så fik jeg endelig navn

Den 23. september fik jeg endelig mit navn. Mine forældre holdt heldigvis en stor navngivningsfest for mig, med den nærmeste familie. Den nærmeste familie viste sig i første omgang, at være 84 mennesker, men med lidt nedskæringer og afbud kom vi ned på ca. 54.

Min bedstefar holdt en lille tale. Han havde printet en sang ud for mig, og da jeg ikke selv kan tale, måtte han jo lige sige at vi skulle synge den

Gæsterne var rigtig søde, og havde mange gaver med til mig. Mange tak for det.
Jeg vil også lige sige stor tak til min mormor, da hun arbejdede hårdt i køkkenet. Havde det ikke været for hende, var nogen af gæsterne nok gået sultne hjem.

Mange mennesker. Mine forældre holdt også en lille velkomsttale. De er dygtige de 2

Festen var min første hele fest, hvilket vil sige en fest hvor jeg ikke tog hjem før tid, eller sov undervejs. Det havde da også sine omkostninger, for jeg blev mega træt bagefter, og sov 12 timer i streg.

De unges bord. Her sad mine forældre vist engang. Det er vist længe siden...